TOP
Oplev Fyn

Sommersejlads til Vigelsø

Fjordens Dag er som meget andet aflyst her i 2020. Til gengæld er der hver søndag fra 28/6 til 11/10 sejlads fra fastlands-Fyn til Vigelsø i Odense Fjord.

Vigelsø er den største ø i Odense Fjord. Her kan du vandre rundt og nyde freden, dyrelivet og naturen i det hele taget. Husk kamera, kikkert og madpakke – og naturligvis gåsko, for den eneste vej rundt på øen er til fods. Find tips til turen rundt på Vigelsø i 111 steder på Fyn som du skal se side 218-219. Læs også mere i Skov- og Naturstyrelsens folder nr. 95.

Båden sejler fra Klintebjerg Havn kl. 10.00 og retur fra Vigelsø kl. 13.00. Du booker din overfart hos skipper på telefon 2323 8453. I skal betale kontant til skipper ved ankomst (40 kr. pr. voksen og 20 kr. pr. barn).

Foto: Fjordens Dags facebookside