TOP
Featured Oplev Fyn

Fru Lehmans odenseanske sommerfavoritter med børn

Hvor tager man hen på en sommerdag i Odense, når det mest skal handle om børnene, men også godt må være til at holde ud rart for forældrene? Mine favoritter i den genre er:

En strandtur med mulighed for kølende dukkert er svær at slå på sådan en dag, og der er utallige lækre steder rundt omkring Fyn til den slags. Men Davinde Badesø er et rigtig dejligt alternativ tæt på Odense. (Se side 52-53 i 111 steder på Fyn som du skal se). Det er Odense Havnebad (billedet ovenfor) i øvrigt også! Blot er “ophold” pt ikke mulig her – men svømmeturen er . (Tjek åbningstider og (corona)regler på havnebadets hjemmeside).

Is skal der selvfølgelig også til. Den kan I få ved Skovsøen og kombinere med en lille slentretur i skygge under træerne eller lidt aktivitet ved fitnessstationerne. (Se side 190-191 i 111 steder på Fyn som du skal se). Den frisklavede is finder I fx hos Paradis Is Mageløs eller Rosengårdscentret eller i ægte italiensk udgave hos Il Gusto Isbutik i Vindegade.

En ro- eller vandcykeltur på Åen – fra Munke Mose – også en skøn måde at tilbringe et par timer på en sommerdag i hjertet af Odense. Husk drikkevarer, solcreme og -briller/hat. (Se side 140-141 i 111 steder på Fyn som du skal se).

At hele familien Lehman har et blødt punkt for Odense Zoo – ikke mindst uden for lukketid – står vist også klart for dem, der har læst 111 steder på Fyn som du skal se og fulgt med her på siden. At lægge sig til at sove “på” savannen er en lille smule magisk. Og det er besøg hos pingviner, giraffer og søkøer i helt almindelig besøggstid jo også i sig selv. (Se side 160-161 i 111 steder på Fyn som du skal se).

Under normale omstændigheder ville loppemarkedet på Odense Havn også ryge på to do listen. Det er desværre stadig lukket pga. coronastituationen, men man kan jo krydse fingre for, at det ændrer sig i sommerens løb (hold øje med markedets hjemmeside). Mere almindelige somre har loppemarkedet åbent hver søndag og er et hyggeligt (og overskueligt) sted at gå på en lille skattejagt, både for børnene og for deres voksne. (Se side 158-159 i 111 steder på Fyn som du skal se).

Fotos: Per Krogh (fra 111 steder på Fyn som du skal se) og Else Marie Lehman.